Clausens reaktion efter kampen

Posted: 22nd May 2011 by admin in Sports nyheder
Comments Off on Clausens reaktion efter kampen

OB-træner Henrik Clausen måtte ærgre sig over, at det blev til en uafgjort hjemmekamp mod AC Horsens. Og der var flere momenter i opgøret, som han ikke var tilfreds med, selvom der også var positive takter undervejs.

– Fra en tilskuerstol har det sikkert været en underholdende aften med mange mål og momentvis fornuftigt spil. Fra trænerside var det ikke lige godt det hele. Vi kommer godt i gang og scorer pænt hurtigt, men så ryger vi tilbage i vores problem, som vi desværre osgå kender fra enkelte andre kampe, hvor vi er kommet tidligt foran. Vi bliver for tilbageholdende, og selvom aggressivitet var nøgleordet i dag, så var vi ikke aggressive nok. Det betyder, at Horsens kommer tættere på målet, og at det er to standardsituationer, der giver dem målene, det er hvad det er, men vi giver dem for meget spil, fordi vi går for langt tilbage på banen, og det var ikke det, vi ville, sagde Henrik Clausen og fortsatte:

– I anden halvleg bad vi spillerne slippe håndbremsen og komme i gang. Og vi kommer godt fra start med en tidlig scoring igen, og derfra bliver det i en periode en åben slagudveksling. Men igen bliver vi for passive ved deres scoring til 3-2. Vi gør et godtcomabeck til sidst, og de sidste 20-25 minutter sidder vi godt på. Chancemæssigt skaber vi lidt mere end Horsens, og på en god dag havde vi nok skudt den ind til sidst. Men det med aggressiviteten kan vi ikke været tilfreds med, og det skal vi gøre noget ved.

OB-truppen er i forvejen temmelig smal, og i den seneste periode har en del spiller været plaget af skader. Efterhånden er de fleste kampklar, men den manglende kontinuitet i træning og kamp har betydning for spillet.

– Det er klart, at der er nogen, der ikke ar træner så meget af forskellige årsager. Jeg kan sagtens finde en masse undskyldninger frem, men det vil jeg ikke, selvom det selvfølgelig spiller ind. Djemba-Djemba er for eksempel besværet af en skade, og det er så mit ansvar, at jeg har udtaget ham. Vi overvejede, om vi skulle bruge en anden, men vi havde ikke lige det åbenlyse alternativ, og han får faktisk bedre fat i den sidste del af kampen, lød det videre fra Henrik Clausen, der dog er optimistisk forud for næste onsdags hjemmekamp mod FCK.

– Umiddelbart har vi ikke de store nye problemer fra i dag, så forhåbentlig bliver folk kun mere friske. Traoré kommer tilbage fra karantæne og Toft bliver forhåbentlig klar igen, så jeg er ikke i tvivl om, at vi kan stille et stærkt hold til på onsdag, sluttede Henrik Clausen.

Comments are closed.